Vildtagre

Vildtagere har to hovedfunktioner, de skal give føde eller dækning til vildtet, og nogle af dem gør begge dele.

Etablering af vildtager

Her en video der viser hvordan man kan etablere en vildtager i en skov.

I vildtageren bliver der sået vinterrybs og lidt honningurt.

Vinterrybsen er for at gove råvildtet til grønt til vinter, og honningurten fungere som ammeplante og giver masser af nektar og pollen til diverse insekter, og samtidig får den en del frø som fuglene senere på året kan få glæde af.

Vildtager

Her er en video om anlæggelse af vildtager.

I denne vildtager bliver der sået:
Hestebønner, vinterrybs, hvidkløver og alsikekløver og kællingetand.

Da vildtageren anlægges på et spor der bliver slået til september, skal der vælges afgrøder der kan tåle dette.

Hvidkløver, alsikekløver og kællingetand kan tåle at blive slået, og hestebønner og vinterrybs, forventer jeg er ædt inden september.

Alsikekløver, hvidkløver og kællingetand er flerårige og er ligesom hestebønne kvælstoffikserene, så de behøver ikke at få tilført kvælstof, da de har nogle knoldbakterier der samler kvælstof fra luften.

Alsikekløveren valgte jeg, da denne kan tåle at stå i fugtig jord.

Anlæggelse af vildtagre

Anlæggelse af vildtagre, er en måde at påvirke vildtforvaltningen på. Inden man påbegynder anlæggelsen af en eller flere vildtagere, er der nogle ting man bør overveje. Jeg har herunder lavet en liste over nogle af de væsentligste overvejelser man bør gøre sig.

Planlægning af vildtager

Når man skal i gang med at anlægge en vildtager, kan det godt betale sig at lave en plan for hvordan den skal anlægges. Der er en række faktorer man skal overveje.

  • Lovgivningen herunder regler for landbrugsstøtte m.m.
  • Hvilken/hvilke vildtarter skal den tilgodese?
  • Skal vildtageren give føde, dækning eller begge dele?
  • Hvordan er jordbundsforholdene fugt, kalk (pH)? Tag evt. en jordbundsprøve!
  • Hvordan er lysforholdene? Hvis det er i en skov kan der ofte være en del skygge!
  • Skal du selv anlægge den, eller kan f.eks. en bonde hjælpe med dette?
  • Hvis du selv skal anlægge den, hvilke maskiner har du så til rådighed?

Når man har styr på ovenstående, kan man begynde at overveje hvilke vildtafgrøder man vil benytte.

Ofte begået fejl ved anlæggelse af vildtagre

Herunder har jeg listet en række af de fejl man ofte begår når man anlægger en vildtager.

  • Alt for mange vildtagere bliver anlagt for tidligt, mens jorden er for kold. Langt de fleste af de sorter vi benytter i vildtagere, spirer først ved en jordtemperatur på min. 10. graders celsius. Ofte kan det godt betale sig at vente med at så til starten af juni.
  • Mange undlader også at få lavet en jordbundsanalyse (kan laves for ca. 100 kr.).
  • Mange såbede er dårligt forberedte, og det kan give dårlige vækstbetingelser for vildtafgrøderne, og hæmme dem i deres konkurrence med ukrudtet.
  • Ofte vil den bedste forberedelse af en vildtager, være at sprøjte området ned om efteråret, året før anlæggelsen af vildtageren.

Galleri af vildtager

Her er et lille galleri med eksempler på forskellige vildtager.

  1. Vildtstribe med bl.a. honningurt, hestebønne og sorthavre.
  2. Nærbillede af ovenstående vildtstribe.
  3. Morgenfruer i blanding med bl.a. honningurt.
  4. Olieræddike der blot er bredsået. Billedet er taget den 15. juli.
  5. Nærbilledet af olieræddike der er bidt ned. Billedet er taget den 24. august.
  6. Samme vildtager hvor olieræddike er gået i blomst. Billedet er taget den 30. oktober.
  7. En anden vildtager hvor olieræddiken er i blomst. Billedet er taget den 24. september.
  8. Jordskokker der blev sat 30. marts. Billedet taget den 30. maj.