Ducktube

Opsætning af ducktube

Den 10. marts 2022 var jeg på jagten for at opsætte en ducktube også kaldet et rederør.

Ducktuben blev monteret på et 3/4 tomme galvaniseret vandrør, som blev banket ned i bunden af søen. røret bør også monteres min. 50. cm over vandspejlet.

Det er vigtigt, at røret bliver monteret nord/syd, således at vestenvinden ikke blæser lige igennem røret!

Værktøj og materialer m.m. til opsætning af ducktube.

  • Waders (hvis ikke der er is på søen).
  • Pælehammer.
  • Topnøgle til montering af holderen til ducktuben.
  • Ducktube
  • Holder til ducktub (denne udgave skal blot monteres på ét vandrør!
  • Galvaniseret vandrør 3/4 tomme.
  • Evt. ståltråd til at fæstne ducktube til holderen.
  • Halm til at lægge ind i røret som redemateriale – anden hente ikke selv redemateriale til reden!)

Opsætning af ducktubes kan være en god idé, til terrænplejen i et vådområde.

Ducktube - Anderør i skovsø

Forsendelse af Duktubes

Den viste ducktube er sponsoreret af Asbjørn fra Vildtremisen.dk
Det er den udgave der holder længst (med tagrør i stedet for halm), og som det ses, er den godt emballeret i en passende papkasse, hvor også holderen i stål er placeret.

Halm i ducktuben

Ducktuben bliver leveret fyldt med halm, så det skal man ikke selv skaffe.
Laver man selv sit rederør, skal man huske, at fore det med halm – det gør anden nemlig ikke selv!

Hvor kan man købe stålrør til at banke i søbunden?

Jeg købte mit hos VVS eksperten
Bemærk at det skal være 3/4 tomme stålrør!
Jeg brugte et rør der var 2. meter langt, men de fåes i op til 6. meters længde.

Alternativt kan man benytte et stålrør på 230 cm. (standard hegnspæl til vildthegn).

Forsendelse af ducktube

En video med opsætning af ducktube.

Denne film lavede jeg da jeg opsatte ducktuben. Det er nemt og kræver blot lidt forberedelse.

Gråandens ynglebiologi

Kønsmoden

Gråanden er kønsmoden som etårig.

Æglægning

Anden lægger normalt sine æg i marts til maj, men hvis vejret er mildt kan den begynde allerede sidst i februar. Hvis dens rede bliver ødelagt, kan den lægge en ny gang æg så sent som juni måned.

Rugetid

Anden ruger på æggene i ca. 4. uger.

Føde til ællingerne

I de første uger lever ællingerne udelukkende af animalsk føde, så som krebsdyr og insekter.

Fjender

Både krager og måger kan tage gråandens æg. Derfor stiger gråandens ynglesucces kraftigt med en ducktube, da den beskytter æggene mod både krager og måger. 
Af ællingernes fjender skal især nævnes fiskehejre og gedde. Fiskehejren kan nemt sluge mindre ællinger og ligeledes kan store gedder angribe og sluge gråællinger.  

Gråænder
Ducktube lavet af siv
Skovsø med ducktube