Hestebønne

Hestebønne er endnu en kvælstoffikserene plante, som samtidig er god for fuglevildtet, her under i sær fasaner, agerhøns og ikke mindst ringdue!

Råvildtet og harene og også glade for de grønne dele af planten, og hestebønnen kan, i modsætning til f.eks. boghvede, tåle at blive bidt ned.

Hestebønne

Billedet er taget den 7. juli.

Hestebønneplante

Hestebønne

Billedet er taget den 12. juli.

Hestebønne

Hestebønne

Billedet er taget den 17. juli.

Hestebønneplante

Hestebønne

Billedet er taget den 31. juli.

Hestebønne med hvide blomster

Hestebønne

Billedet er taget den 19. august.

Her ses hestenønnens hvide blomster samt nogle enkelte bælge.

Hestebønne med hvide blomster

Kan hestebønne tåle at blive klippet ned?

Herunder har jeg lavet et forsøg, hvor jeg har klippet en hestebønneplante ned, for at se hvordan den klare det.

Planten blev klippet ned den 25. juli.

På billederne kan man se at den overlevede, men blev “sat tilbage” af nedklipningen.

Hestebønne

Billede er taget den 25. juli.

Her har jeg lavet et forsøg, hvor jeg har klippet hestebønnen ned, så kun enkelte blade forsat sidder på tænglen.

Nedklippet hestebønne

Hestebønne

Billede er taget den 31. juli.

Her ser man hvordan hestebønneplanten ikke er død, men omvendt heller ikke er vokset.

Hestebønne der er klippet ned

Hestebønne

Billede er taget den 19. august.

Her er hestebønneplanten “kommet sig” og er vokset efter at den blev klippet ned en lille måneds tid inden.

Når man sammenligner denne plante, med en plante der ikke er blevet klippet, så ser man tydeligt at planten bliver “sat tilbage” i udvikling, og hvor den u-klippede plante allerede har sat både blomster og bælge, har denne plante endnu ikke blomstret.

Den nedklippede hestebønne skal nok nå at sætte både blomster og bælge, den bliver bare “forsinket”, hvilket faktisk kan være en fordel for vildtet, da hestebønnerne på den måde får en længere blomstringsperiode samt sætter sine bælge over en længere periode.

Hestebønne en måned efter den er blevet klippet ned