Spidsbuk

På bukkejagt Grundlovsdag 2022

Efter at have siddet i jagtstigen, i ca. halvanden time, så jeg pludseligt et stykke råvildt passerer sporet foran mig. Op med kikkerten, og jo det var en spidsbuk, med forholdsvis kraftige perler på opsatsen.

Jeg tænkte at det var en gammel buk, som jeg gerne ville have væk, så op med riflen og være klar.

Bukken kom nu frem til et andet spor, og efter lidt tid begyndte han, at gå hen imod mig. Da han vendte siden til, lod jeg kuglen gå.

Han sprang fremad og løb afsted, og krydsede de to spor, for at komme tilbage til de store rødgraner som han var kommet ud af.

Busk med lunge-schweiss

Lunge-schweiss

Da bukken var løbet et pænt stykke væk fra påskudstedet, valgte jeg at besigtige det med det samme. Ved påskudstedet kunne jeg straks konstatere, at han havde fået en god kugle, da der hang masser af lunge-schweiss i busken bagved påskudstedet.

Jeg ventede et par minutter, inden jeg gik ned af det slåede spor (det han havde krydset for at komme til bage til skoven), for at finde hans schweiss-spor.

På schweiss-spor uden hund

Jeg fandt hurtigt schweiss efter ham, og begyndte at følge sporet, alt imens jeg filmede det. Aldrig før havde jeg set et dyr afgive så meget schweiss efter et riffelskud! Filmen kan ses nederst på siden her, eller på YouTube På Schweiss-spor uden hund!

Den “gamle” buk

Efter at have fulgt hans spor i ca. 40. – 50. meter, fandt jeg ham liggende i skovbunde, omgivet af skovsyre. jeg kunde straks se at det ikke var en gammel buk, men derimod en helt ung buk (vægten viste senere 14. kg.), hvilket et hurtigt kig på hans tænder også afslørede!

Skuddets placering

Jeg slæbte ham ud til den lysning. hvor jeg havde skudt ham, og fik ham brækket. Skuddet var gået skråt igennem ham, med indgangshul et stykke bagved venstre skulderblad, og udgangshullet var midt på højre skulderblad.

Brækning af råvildt

Brækning af bukken

Begge lunger var ramt men hjertet havde ikke rigtigt taget skade, så derfor har det kunnet forsætte med at pumpe schweiss ud af kroppen på ham.
Jeg tænker, at det er derfor, der har været så meget schweiss på sporet, og at det var derfor, at sporet var så nemt at følge!

VIGTIGT

Er du i tvivl om skudets placering, så kontakt en schweisshundefører!