Skudt seksender før den blev skinnet

Udstopning Af trofæ

Den 25. juni 2021 skød jeg en fin seksender, og efter et lille års tid i fryseren, tog jeg mig sammen, og fik sendt den til konservatoren, for at få den skuldermonteret.

Overvejelser før jagten

Inden jeg skød bukken, havde jeg fulgt ham på vildtkameraet, og besluttet at jeg ville jage ham, da han var meget aggressiv over for alt andet råvildt – både bukke og hundyr.

Skuldermonteret råbuk ophængt på væg

Skinning Af Råbukken

Jeg havde forberedt mig på først at Skinne ham, og så brække ham bagefter, hvorfor jeg havde en lille pressining liggende i bilen. Pressiningen lagde jeg bukken på mens jeg trak skindet af ham, og på den måde, kunne jeg beskytte kødet, så det ikke rørte ved jorden.
Når et dyr skal hovedmonteres, er det vigtigt at man ikke skære det op i halsen, men i stedet skære det op i nakken! Det er også vigtigt, at tage rigeligt med skin med – faktisk bør man gå helt ned på midten af maven, og et godt stykke ned på forløbne.

Valg Af Konservator

Få mange kan det være svært at vælge hvilken konservator, der skal “have lov” til at udstoppe ens trofæ – og der er nærmest tale om en tillidserklæring!
Mange vælger deres konservator ud fra pris og kvalitet – og de to følges ofte ad, hvorfor det ikke er et sted jeg ville vælge at spare. Ofte har man hørt og set, nogle skræk-eksempler på trofæer der er blevet ødelagt af en grim hovedmontering.

Langes Trofæmontering I Nordjylland

Valget faldt på Langes Trofæmontering, da jeg havde set nogle flotte eksempler på skuldermonteringer af råbukke.

Forsendelse Af Trofæer

Jeg havde længe gået og tænkt på at få råbukken skuldermonteret, men var lidt nervøs for at sende den med post (den var frosset ned og kunne jo tø op under forsendelsen!).

God Service

Da jeg kontaktede Stephan Carlsen fra Langes Trofæmontering i Nordjylland, lovede han at afhente den på min adresse, og tage den med direkte til Nordjylland, så der ikke ville opstå problemer med optøgningen undervejs – super service!

Endelig Kom Trofæet Hjem

Endelig ringede Stephan og fortalte, at nu var han færdig med hovedmonteringen af min buk, og da han ofte er på Sjælland, aftalte vi en dag, hvor han kunne komme forbi med bukken.