Opsætning af fuglekasse til natugle
Den 10. fabruar 2022, var jeg på jagten for bl.a. at opsætte en fuglekasse til natugler.
Det er lidt sent for i år, at opsætte en sådan kasse, da natuglerne er i gang med deres ynglesæsson.
Redekassen blev hængt op i et træ med ståltråd.
For at undgå at gøre skade på træer, ved at montere den fuglekassen med søm eller skruer, borede jeg et par huller i den, og det lille brædt der fulgte med kassen. Derefter stak jeg et stykke kraftigt ståltråd igennem begge huller – indefra og ud.
Her ses natuglekassen med ståltråd indefra.
Brædtet er med til at forstærke kassen når den hænges op med ståltråd.
Natuglekassen blev opsat i et egetræ, i ca. 4,5 meters højde, men kan med fordel sæætes højere oppe!
Natuglen mangler hule redetræer, så derfor kan man hjælpe dem med at opsætte kasser, de kan ruge i, og derved være med til at øge biodiversiteten på jagtterrænnet.
Uglekassen er sponsoret af Vildtremisen.dk
Natuglen og udsætningspladser til fasaner
Natuglen lever hovedsageligt af mus, men også småfugle, så jeg vil kraftigt fraråde at man opsætter redekasser til natuglen i nærheden af udsætningspladser til fasaner!
Film om opsætning af fuglekasse til ugler.
Her er en film om opsætningen af uglekassen. Der et lidt tips til opsætning uden at skade træerne!
Seneste kommentarer