Her ses et jagttårn der ikke skæmmer i landskabet

På riffeljagt

Den 13. oktober 2020 om aftenen var jeg på riffeljagt.

Jeg sad i mit jagttårn et par timer, uden at se noget råvildt. Det første stykke råvildt jeg så var en gammelrå, der i første omgang så ud til at gå alene. Hun krydsede et smalt spor foran tårnet, og et par minutter senere krydsede et bukkelam også sporet.

Der gik ca. 15. minutter før de atter dukkede op på sporet, og nu gik de meget tæt på hinanden, så jeg ikke kunne komme til at skyde bukkelammet, af fare for at ramme råen.

De forsvandt atter fra sporet, for så igen efter et par minutter at dukke op igen, og denne gang dukkede der endnu et bukkelam op, så råen havde altså to bukkelam, og jeg udså mig det mindste af dem, men igen gik de meget tæt på hinanden.

Efter et par minutter med stor spænding, forlod råen og det største bukkelam sporet, og nu stod det mindste af lammene tilbage, og efter yderligere et par minutter stillede det sig med siden til, og jeg lod kuglen gå. Bukkelammet “gik ned i knaldet”, og spjættede lidt inden det lå helt stille.

Flåning og forlægning i børnehøjde

Jeg havde et par dage inden aftalt med datterens SFO, at jeg skulle kigge forbi en dag, for at forlægge et rådyr eller andet vildt, mens børnene så på. Så dagen efter den 14. oktober tog jeg lammet med til SFOen, og viste børnene hvordan man flår og forlægger sådan et dyr.

Der var mange spørgsmål:

  • Hvor gammel er den?
  • Er det ikke synd at skyde den?
  • Savner dens mor den ikke?
  • Kan man bruge pelsen?

Efter flåningen begyndte jeg at forlægge dyret, og efterhånden som de forskellige stykker blev skåret løst, fik børnene en af gangen lov til at bære kødet over til skærebrættet, og fik på den måde, lov til at røre ved det.

Tilberedningen

Efter forlægningen af lammet, fik pædagogerne kødet med ind i køkkenet, hvor det blev tilberedt, og serveret som en lækker vildtmiddag, til stor glæde for både børn og voksne smile.