På jagt i konsortiet

På jagt den 18. oktober 2020.

En jagtdag med konsortiet i Torkilstrup, startede med at jeg blev afhentet af min gæst Musse, der skulle have sin snart 2. år gamle labrador Hector med på dens første jagt.

Velkomst og parole

Ved ankomst til jagthytten, blev vi mødt af de andre konsortiemedlemmer samt gæster. Efter endt morgenmad, blev vi budt velkommen af fodermesteren og dagens jagtleder, med efterfølgende parole.

Efter parolen begav vi os ud til den den første såt. Jeg stod for med min “egen” apportør Musse og Hector. Efter kort tid kom der en fasanhøne som jeg var heldig at få ned i et skud.

Musse slap Hector, som i starten ikke kunne finde fuglen. Efter lidt tid lykkedes det ham dog at finde den døde fasanhøne.

Den sultne labrador

I dagens anden såt lykkedes det mig igen at få nedlagt en fasanhøne, og Hector fik atter ordre på at apportere. Denne gang gik det dog helt galt! Da han skulle tage fuglen, spjættede den og ramte ham i hovedet (Hector havde aldrig før prøvet at apportere helt friskt vildt), og han begyndte at æde fuglen, mens Musse, uden held, forsøgte at kalde den til sig!

Da han langt om længe, fik fat i hunden, havde den forslugne labrador ædt den ene vinge og begge stænger samt hovedet på den. Der var således kun brystbenet og den ene vinge tilbage af hønen.

Jeg har før set hård-mundet hunde, men jeg har aldrig tidligere oplevet en adfærd som denne!

Den sidste såt

Efter frokosten skulle vi have dagens sidste såt, som er en mose med en del ænder, og her gik det heldigvis bedre for Hector, da det lykkedes ham at apportere en gråand, som han leverede fint til Musse, helt uden at æde den.

Efter den sidste såt kunne vi gøre status over dagen med en pæn vildtparade, hvor også den halve fasanhøne var med.

 

 

Vildtparade med 28. stykker vildt

Vildtparade

På paraden lå der 28. stykker vildt, fordelt på:

9. stk. fasanhaner

4. stk. fasanhøner

8. stk. gråandrikker

7. stk. gråænder

Den 4. fasanhøne fra venstre (den blodige klump – bestod kun af brystben og en vinge), blev desværre delvis ædt af den sultne labrador Hector frown.

Musse har lovet, at han til næste gang vil sørge for at fodre Hector, så han ikke er alt for sulten smile