Rivning Af Pürschsti
Her en uges tid inden bukkejagten er det en god idé at få revet sine pürschstier. En pürschsti kan med fordel bruges år efter år, og selv har jeg stier der er flere år gamle.
Overvejelser Før Man Anlægger En Pürcshsti
Inden man går i gang med løvrive m.m., bør man bl.a. overveje om man kan komme uset frem, hvordan vindforholdene oftest er, hvor opholder råvildtet typisk når stien skal benyttes – f.eks. kan det være “farligt” at anlægge en pürschsti igennem et område hvor råvildtet ofte sidder. Det sidste er faktisk en af mine udfordringer som kan ses i filmen Pürschsti.
Lydløs Adgang Til Hochsitz
De fleste benytter pürschstier, som en lydløs adgang til deres jagtstiger, og det er da også det. jeg fortrinsvis benytter mine til.
Undgå Publikum På Pürschstien
Når jeg starter mine pürschstier, fra en skovvej hvor der kommer publikum, så undlader jeg at rive de første 10-20 meter, for at undgå at publikum benytter stierne.
Afmærkning Af Pürschstien
Da man ofte vil benytte stien tidligt om morgenen, hvor det kan være mørkt, kan det være en god idé at markere stien, men f.eks. tegnestifter med refleks, eller små stykker snor eller lign. Afmærkningen bør dog ikke være så i øjefaldene, så publikum kan se den.
Råvildtet Benytter Også Pürschstierne
Jeg har flere gange set råvildtet benytte pürschstierne som veksler, og det er sjovt at se, hvordan man kan påvirke deres adfærd med en simpel sti. Her skal man huske på, at dyrene ofte vil vælge den nemmeste vej fra A til B, og selvom råvildtet nok er lige glad med den lydløse fremfærd, så er en revet sti, jo også fri for vådt græs og andre vækster.
Værktøj Til At Lave Pürschstier
Et af de vigtigste redskaber når der skal laves Pürschstier, er en løvrive.
Jeg har herunder lavet en lille huskeliste til dig der skal lave en pürchsti:
- Løvrive
- Ørnenæb
- Stangsav/stangsaks
- Arbejdshandsker
- Evt. buskrydder
- Evt. markering som f.eks. tegnestifter, snor eller ligne
Seneste kommentarer