Forberedelse af såbed

Kalkning af vildtager

Den 19. marts var jeg på jagten for at forberede anlæggelsen af en vildtager.
Vildtageren anlagde jeg sidste år, hvor den blev fræset af to omgange, og der blev sået hestebønner, alsikekløver, vinterrybs og honningurt.
Vildtageren stod flot hele sommeren, men til efteråret groede den (som forventet) mere og mere til i græs og andet ukrudt.
Da jeg sidste år, fræsede bedet anden gang, spredte jeg lidt kalk, for at hæve jordens pH-værdi. I år har jeg valgt at sprede 100 kg. kalk på de ca. 300m2 som bedet er. Det vil svare til ca. 3,3 tons pr. Ha.

For at gøre arbejdet mere overskueligt, har jeg valgt at nummere mine vildtager. Nummerering er også en god idé, når der skal indsendes jordprøver og hvis man er flere om arbejdet.

Ovenstående billeder viser vildtageren, som er 100 meter lang, og hvor jeg har lagt 20 kg. sække for hver ca. 20 meter. Det er en god måde at fordele kalken ligeligt på.

Jordbundsprøve

Inden jeg spredte kalken, tog jeg en jordbundsprøve, for bl.a. at se jordens pH-værdi. Normalt ville man nok afvente svar på jordbundsprøven, men da det er skovbund er den, næsten med garanti, meget sur, hvorfor de 100 kg. kalk ikke er for meget.

Hvilken afgrøde?

Hvilken vildtafgrøde jeg vælger at så i bedet, afhænger i høj grad af hvad jordbundsanalysen viser. Jeg vil gerne prøve at så cikorie i hele vildtageren, men måske ender det med jordskokker, alt efter hvad analysen viser.

Næste skridt

Det næste der skal ske med vildtageren er at den skal slås med en buskrydder, og derefter fræses igennem 2-3 gange.

Falsk såbed

I stedet for at fræse jorden igennem flere gange samme dag, kan man med fordel gøre det med ca. 14 dages mellemrum. På den måde for man lavet det, som bønderne kalder for et Falsk Såbed. Ved hver fræsning får man “lokket” en masse ukrudtsfrø til at spire, for så 14. dage senere at dræbe de fleste af spirene med fræseren. Første gang er det måske 90 % af alle ukrudtsfrøene der når at spire, og ved anden fræsning er det måske 90 % af de resterende frø der når at spire, og på den måde kan man få udryddet det meste af ukrudtet, helt uden brug af sprøjtemidler!

En anden vildtager

Her ses en anden vildtager som fik kalk i foråret 2019. Denne vildtager stod flot med honningurt, hestebønner og sorthavre hele sommeren 2020.

Den samme vildtager (billedet er blot taget fra den modsatte side), man ser tydeligt hvilken kedelig effekt vinteren har haft på vildtageren.

Regnorm – et sundhedstegn

I år har jeg ikke givet den kalk, men jeg tog en jordbundsprøve for at se pH-værdien, og da jeg gravede for at tage prøven, så jeg en del regnorme, hvilket er et sundhedstegn for jorden og pH-værdien.

Det at vildtageren har været dyrket sidste år, og der derved har været noget “omsætning” i jorden, er en stor fordel for den kommende sæson, og kan give nogle muligheder i valg af afgrøder, som jeg ikke havde turde håbe på sidste år.

Når man ser på de to billeder, er det tydeligt at se hvor ringe vildtageren har været i løbet af vinteren, og det er jo der hvor den gerne skulle hjælpe vildtet med føde! Derfor håber jeg at jordbundprøverne viser, at jeg kan dyrke noget cikorie, vinterrybs eller andet som kan holde sig grønt hele vinteren.